A
Det begyndte med en rysten
Bm
på det nedre dæk
E
Vi holdt op med at snakke og lyttede
A
til lyden var væk
F#
Vi blev ikke særligt bange, da de sagde at skibet
Bm
vist nok var sprunget læk
B7
Vi vidste jo, det var det eneste skib
E
i verden, der ikke kunne synke.
Du fandt dine smykker,
for som du sagde,
"De kunne så nemt blive stjålet".
Jeg fandt en trøje,
bare for hvis det skulle blive koldt.
Da vi kom ud fra kahytten, kunne vi tydeligt høre hvordan vandet det fossede ind.
Vi så på hinanden, og da kunne jeg se
du pludselig blev så hvid.
Så fulgte vi pilen, der viste
hvor redningsbådene var.
For der var redningsbåde om bord,
jeg ved ikke hvorfor.
Vi var en masse mennesker forsamlet
fra det allerlaveste dæk.
Dem fra first class stod henne ved båden,
vi andre stod lidt længere væk.
Så traf vi en svensker jeg havde snakket
lidt med her til morgen.
Vi hilste på hans halvvoksne datter
og på hans kone.
Men så sagde kaptajnen at redningsbåden
ikke var til at få i vandet.
Den kløvning der havde sat hejseværket op,
havde vist glemt et eller andet.
Så fulgtes vi ad ned i baren
for at få os en drink.
Alt var normalt,
bortset fra det kostede ingen ting.
Så begyndte skibet at hælde så grove,
men vi nævnte det ikke med et ord.
Der var flere som sprang i vandet,
men vi ville hellere blive om bord.
Jeg tænkte en bøn og kunne næsten ikke forstå det passede.
Vi holdt hinanden i hånden
imens vi prøvede at holde os fast.
For havet var mørkt og koldt
og skibet hældte også mere og mere.
Og de både der kom i vandet var fyldt op,
der kunne ikke blive plads til flere.
A
Så til sidst spillede orkesteret
Bm
"Nærmere Gud til dig".
E
Da vidste vi, nu skete det,
A
der ikke kunne ske.
F#
Vi klyngede os til det,
Bm B7
der havde stået i vor avis.
A
At eksperterne var enige om
E A
vi aldrig kunne forlise.
A
Og eksperterne siger stadig,
E A
vi aldrig kan forlise.