Verse:
D A A E
Adolf var af stand velbåren
A E D A
men han elsked Thora uden held
G D A
så styrted han sig lige ud fra Rundetårn
B A E D
og slog sig rent forskrækkeligt ihjel
Hul i det
D A A E
Thora sad og græd ved nålen
A E D A
Da hun fik at vide Adolfs død
G D A
så gik hun hen og drak af vitriålen
B A E D
og døde af den slemme drik hun nød
Hul i det
Verse:
D A A E
Adolfs fader tålte ikke
A E D A
at hans søn så skammeligt omkom;
G D A
så traurig hængte han sig i en strikke
B A E D
da først han havde drukket flasken tom
Hul i det
D A A E
Moderen fik knapt fornummen
A E D A
at de andre sådan vandret bort
G D A
så hun sig tog en snaps af opiummen
B A E D
og sov sig død, ak, livets fryd er kort
Hul i det
Verse:
D A A E
Deres skrædder var af slagsen
A E D A
da han mærked, kunderne blev væk
G D A
myrded han sig samme dag med saksen
B A E D
Da konen så det, døde hun af skræk
Hul i det
D A A E
Og en mand, som kom fra Fyen,
A E D A
skønt han slet, slet ingen havde kendt
G D A
da han så, hvor galt det var i byen
B A E D
skød han sig ved Thoras hus omtrendt
Hul i det
D A A E
Jeg, som drejer denne kasse
A E D A
jeg er ked af livet, ser I vel
G D A
men jeg vil ikke dø som denne masse
B A E D
Nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel
Hul i det